Vigtige årstal i danske jordemødres historie |
|
|
Arveretten var ifølge flere oldnordiske love betinget af, at barnet var levende født og havde diet ved sin moders bryst, (J.S. Møller, Moder og barn i dansk overlevering, 1940). Jordemoderen rakte barnet til faderen, der skulle acceptere det som sit, hvis ikke, blev barnet udsat. 1537. Første gang jordemødre nævnes i lovmæssig sammenhæng i Danmark. Kirkeordinansen, skrevet på latin. Udkommer l539 på dansk. Præsterne skal undervise jordemødrene - nærkonerne. Der var først og fremmest tale om en "sindelagskontrol". 1538. Peter Palladius udgiver: "Lønlige skriftemaal": "Predickerne vnderuise jordemødrene / som saa er udvualde oc vdkaarede til ath hielpe syuglige quinder", (Dübeck, 1972-74, s. 340). 1587. Udgav Odense-præsten Jørgen Simonsen en bog om frugtsommelige kvinder og undervisning for jordemødre. I 1672 udarbejdede professor Rasmus Vinding det første projekt til en lovbog i fem kapitler. Den femte handlede om misgerninger og indeholdt bestemmelser om barnedrab - fosterdrab. Lov nr. 6-6-7: Letfærdige Qvindfolk, som deres Foster ombringe, skulle miste deres Hals, og deres Hoved sættes på en Stage." (Grothe Nielsen, 1989, s. 32) 1672. Medicinalforordningen §6 omhandler jordemødre. Lægerne overtager præsternes undervisning og overhøring af jordemødre. 1683, 15. april. Chr. d. V's Danske Lov 2-8-8: med bestemmelse om, at magistraten i København og amtmændene i provinsen skal "beskikke ærlige og gudfrygtige kvinder, som forstår sig på deres embede og med attest fra deres sognepræst kan bevidne, at de er af god kristelig levned og er eksamineret af medicus eller chrirugies og give disse kvinder brev på, at de må lade sig bruge af barselskvinder, når det begjæres. 1704. Nedsattes en kommission, der skulle tage sig af klager over jordemodervæsenets tilstand. 1709. Plakat om "de Mennesker som ukristeligen henlægger spæde Børn på Gaderne i Kjøbenhavn, at straffes på Livet" 1713. Jordemoderkommissionen oprettes. Var både domstol og fagligt organ. Arkivet brændte i 1728. 1714. Jordemoderforordningen af 30 november. "Jordemødrenes grundlov i 200 år". 1740'erne. Fødselstangen bliver nyt redskab. Den var opfundet af Chamberlain. 1743. Fra året 1743 begynder en regelmæssig optegnelse i jordemoderkommissionens protokol over examinerede jordemødre fra staden og fra landet. 1746-1761. Man begynder at oprette jordemoderembeder i provinsen (Ingerslev, 1915). 1750. Jordemoder Inge Petersen indretter det første jordemoderhus i Gothersgade i København. I 1754 køber hun nabohuset og udvider. "Jordemoderhuset" var et tilbud til ugifte kvinder for at forhindre fødsler i dølgsmål og/eller forhindre, at ugifte mødre senere ombragte deres børn. 1771. Kassen til Hittebørn opsættes i Frederiks Hospitals sydlige pavillon - hvor nyfødte og spæde børn kunne nedlægges til anstaltens forsorg. Men med reskript af 24. marts 1774 blev kassen lukket, fordi "Ulykkelige Børns frelse skammeligt blev misbrugt." 1781. Saxtorph fik indført "tavsheds-ed" for jordemødre (Danmarks Jordemødre, 1935,s. 96). "Og hvis nogen jordemoder misbruger den fortrolighed, som et ulykkelig fruentimmer viser ved at betro sig til hende, straffes hun med bestillings fortabelse. 1787. Jordemoderskolen oprettes til "at tjene til oplæring af både akuchører og jordemødre" I fundatsen er bestemt, at der hver år skal oplæres 12 jordemødre (2 for hvert stift) til provinsernes forsyning og 2 for København. 2 år efter udgik der påbud til stiftamtmændene om at sørge for, at sådanne læredøtre opmuntredes til at indfinde sig. L.d. skal være fra 1/2 til 1 år på stiftelsen. Leder af jordemoderskolen: Mathias Saxtorph (1740-1800). 1791. Plakat af 29. april: Regler for uddannede jordemødres betaling på landet. Bøder for uexaminerede jordemødre på landet. Første gang den danske regering giver regler for betaling til jordemødre er i 1791 1801. Skrivelse fra Kancelliet om, at da kravet om indberetning af dødfødte fra 1800 - ikke har været "tilstrækkeligt", skal enhver jordemoder, for hver gang hun forsømmer at anmelde for præsten ethvert barn, ved hvis fødsel hun har været brugt, som enten er kommet dødt til verden eller dør inden 24 timer, betale en mulkt af 5 Rdl., (Danmarks Jordemødre, 1935, s. 93). 1806. Anmeldelserne af døde spædbørn medførte mange beretninger og et betydelig skriveri for præsterne. I 1806 indførtes derfor trykte skemaer. 1810. Reglementet for Jordemodervæsenets
indretning og bestyrelse. Det bliver nu de lokale myndigheder og
"væsener", der skal sørge for ordnede forhold for jordemødre, og som
skal sørge for, at der sendes kvinder til skolen i København. 1814. Regler om at de kvinder, der optages på jordemoderskolen skal være gifte kvinder, bortfalder. De skal dog - stadigvæk - selv have født børn. Ingerslev skriver, at det i 1841 er de gifte kvinder, der foretrækkes (Ingerslev, 1905, s. 33). 1818. §21: Distriktskirurgerne skal så meget som muligt have opsyn med "Gjordemodervæsenet" i hans Distrikt" og "paa de Steder, hvor ingen examineret Gjordemoder haves eller kan faaes, maa han give de uoplærte den fornødne Vejledning, samt befale og opmuntre dem, til at søge hans, eller andre erfarne Lægers, Raad og Vejledning, og at lade en Læge i Tide kalde til Hjælp, hvor vanskelige Fødsler indtræffer". Han skal også sørge for at jordemødrene kan kunsten at oplive de skinddøde. Se 1807 (Petersen, 1836 eller 1834, s. 276-77). 1824. Træ stetoskopet indføres i Danmark. Men bruges endnu ikke i fødselshjælpen. 1829. Kancelliets skrivelse af 28. november om, at jordemødre skal behandle syge, hvis læger ikke kan skaffes, og de skal hjælpe lægen ved epidemier. (Trier. U.F.L: 1873). 1856 – 1875. Lov om Jordemødres Lønninger af 8. marts 1856. Ved lovgivningen fastsættes og reguleres taksterne for jordemoderhjælp på landet. Taksterne "tilpasses" patienternes sociale niveau. Gårdmænd og husmænd betaler forskellige takster. 1861. Cirkulære af 5. oktober pålægger jordemødre at føre protokoller. 1877. Ny jordemoderinstruks med de nye principper for antiseptik indføjet. "Instruks for samtlige til praksis berettigede jordemødre af 28. september 1877 (findes på Det kgl. Bibliotek, småtryksafd.). 1881. Sundhedskollegiet udsender cirkulære af 10. maj til alle landets jordemødre indeholdende Vejledning til forebyggelse af Barselfeber. (Ugeskrift for Læger 1888, bind 16, s. 113-119). 1889, 18. november. Artikel i Dagens Nyheder om Jordemødres slette økonomiske forhold. Skrevet af en distriktsjordemoder. 1893. Ny lønningslov for jordemødre af 1. april. Lønnen 130-160 kroner årligt for distriktsjordemødre. Taksterne, fødselshonorarerne, sættes op. En gårdmand med 12 tdr. hartkorn: 20 kr. Taksterne reguleres gradvis nedad i forhold til jord og indtægter, således at en inderste skulle betale een krone (Betænkning over forslag til lov jordemødres lønning m.m. 1893). 1895. Nyt cirkulære for Jordemoderskolen. Også barnløse kvinder kan nu optages som elever. Virkning fra 1896. Læretiden forlænges fra 9 måneder til 1 år. Prøve indføres i almen dannelse efter en måned på skolen. 1902. Stiftelsesmøde i København for Den Almindelige Danske Jordemoderforening. 190 jordemødre deltog. Leopold Meyer blev formand. 1910. Jordemoderskolens flytning til Rigshospitalet. 1913. Udgivelse af: Betænkningen angående jordemodervæsen. 1914. Udgivelse af: Betænkningen angående jordemodervæsen.
Tilbage til
toppen |